torsdag den 22. august 2019

Et forfatterportræt


Lav et forfatterportræt

At lave forfatterportrætter
Når man står overfor at skulle lave et forfatterportræt, stilles man over for en række forskellige problemstillinger, for hvad skal teksten indeholde? Hvad er formkravene?
Indhold
Som det altid er tilfældet, når man skriver artikler, er det en god idé at indlede et forfatterportræt med en fangende introduktion, så du vækker læserens nysgerrighed. Det vigtigste spørgsmål, en introduktion skal besvare, er: "Hvorfor skal jeg læse et portræt af denne person?". En god idé til emner at tage op i indledningen kan altså være:

·         Hvorfor er netop denne forfatter interessant?
·         Hvad adskiller netop denne forfatter fra alle andre?
·         Hvilken betydning har denne forfatter haft for samfundet/historien/litteraturen?

Når først introduktionen er lavet, har man frit spil til at afgøre, hvad portrættet ellers skal indeholde. Forfattere er vidt forskellige, og det må du gerne vise. Ting, der er vigtige i forhold til én forfatter, kan være ligegyldig information i præsentationen af en anden.
Som portræt kan et godt sted at starte være biografien: de biografiske data som fødselsår, opvækst, uddannelse, karriere og evt. ægteskaber og familieliv, men disse fakta må ikke fylde for meget. Du kan fx placere dem i en faktaboks.
En god kombination af privat og professionelt portræt kan være kun at behandle det biografiske materiale i det omfang, det har haft en indvirken på forfatterens skrivning. Man kan jo, som sagt græsse frit i valget af emner, man vil behandle i portræt-formen.
Skulle du stadig mangle inspiration til, hvad du vil fokusere på, kan du finde en liste med forslag nedenfor.

·         Hvad har forfatteren selv udtalt om sine bøger?
·         Vides det, hvilken politisk overbevisning, forfatteren har? Spiller hans/hendes politik en rolle i de bøger, han/hun producerer?
·         Hvordan er forfatteren blevet modtaget i medierne? (ris/ros, anmeldelser)
·         Er der blevet forsket i forfatteren? Spiller han/hun en stor rolle i skoleundervisningen?
·         Hvilke litterære forbilleder har forfatteren?
·         Hvordan har forfatterens litterære stil udviklet sig igennem forfatterskabet?
·         Hvilke tematikker plejer forfatteren at beskæftige sig med i sine bøger?




Rigtig god fornøjelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kortfilmsanalyse

Du skal lave en kortfilmsanalyse Den skal indeholde de 4 trin i analyseprocessen: 1. Analyse (grave- /undersøgelsesarbejdet) 2. Fo...